Niels Frich, Ingeniør HD.

Radonfokus er startet af Niels Frich i 2017.

I mange år forinden har jeg undersøgt radonniveau i boliger for mig selv og for venner og bekendte.

Det er altid dejligt at kunne meddele resultatet af en måling, når radonniveauet er under 100 Bq/m3, som er den højst anbefalede årsmiddelværdi i boliger. 

Det viser sig imidlertid ved målinger i Vestsjællandske boliger at der ved omkring 30% af boligerne måles radonniveau højere end 100 Bq/m3 – og her er det vigtigt at kunden modtager god vejledning om de mulige videre tiltag.

Derfor har jeg startet Radonfokus for at hjælpe alle, der har behov for at klarlægge boligens radon niveau og efterfølgende at rådgive og hjælpe med nødvendige aktiviteter, hvis radonniveauet fordrer yderligere indsats.

Jeg har gennem mange år arbejdet med renovering af ældre huse, og her er jeg blevet bekendt med de faldgrupper, som optræder i ældre boliger – men som også kan forekomme i nyere boliger. Det er først i byggerier efter 2010, hvor byggereglerne er strammet så meget at kravene til radonsikring af nyt byggeri virkelig kan sikre radonfri miljø i bygningen. Det er her bygmesterens og senere ejerens ansvar at bygningen er radonsikker.

Radonfokus sælger målebokse og elektriske måleapparater. 

Radonfokus udlejer elektriske målebokse.

Radonfokus hjælper med at placerer måleudstyret.

Radonfokus udarbejder rapport over målingen.

Radonfokus anviser forbedringsforslag.

Radonfokus hjælper med praktisk udbedring af mindre forbedringer.

Radonfokus hjælper med at planlægge og gennemføre større forbedringsopgaver.

Radonfokus entrerer med andre fagfolk og firmaer, som kan assisterer med radon forbedringer, hvor det er tiltrængt.

Radonfokus er klar med råd og vejledning om radon og hjælper efterfølgende  kan efterfølgende være behjælpelig med at nedbringe for højt radonniveau.

Slagelse, den 27 marts 2017