Radon er en radioaktiv luftart, der hvert år medvirker til, at 250-300 danskere om året dør af lungekræft. Koncentrationen af radon i de danske boliger afhænger bl.a. af lokale jordbundsforhold og boligens konstruktion. 

Koncentrationen af radon i luften angives i enheden becquerel pr. kubikmeter (Bq/m3). Becquerel er den almindeligt anvendte måleenhed for radioaktiv stråling. Hvis koncentrationen af radon i boligen er målt til eksempelvis 100 Bq pr. kubikmeter, betyder det, at der i en kubikmeter luft hvert sekund udsendes radioaktiv stråling fra 100 radonatomer.

Se Youtube film fra Realdania her —> og kom tilbage til RADONFOKUS ved at trykke “<-“ i skærmens øverste venstre hjørne. Ved RADONFOKUS kan du finde hjælp og løsningsforslag samt købe dosimetre og elektriske måleapparater til måling af radonniveau.

Radon stammer fra det naturligt forekommende radium, der bl.a. findes i jord og byggematerialer. Luftarten radon er i stand til at trænge ind i boligen fra jorden under huset, specielt ved kældre- og stueetager, hvis der er utætheder i fundamentet eller fejl i konstruktionen. Radon kan hverken lugtes, ses eller smages.

Er der revner i fundamentet eller andre gennembrydninger mod jorden, vil større mængder radon gas kunne trænge op i boligen. Det skyldes, at der som regel er en smule undertryk inden døre, og derfor kommer boliger til at fungere som en støvsuger, der trækker radon op ad jorden. 

Radon dannes i mineralerne, der findes i granit. I moræneler, morænegrus og smeltevandsgrus, som består af en del granit, er koncentrationen af radon større end i det sand, som findes ved den jyske vestkyst. 

Vær særlig opmærksom på konstruktionsdele i hulsten af beton eller tegl. Selvom disse materialer er tætte nok, vil der i disse materialer forekomme dårligt udfyldte fuger, som danner kanaler, der transporterer radon fra undergrunden op i boligen. 

Hvor i landet er problemet med radon størst?

Jo mørkere farve, jo mere radon er der målt i regionen.


Omfanget af udsivning af radon fra undergrunden er afhænger af, hvor i landet du bor. På Fyn og Bornholm er mere end hver 10. bolig udsat for en radonkoncentration over 200 Bq pr. kubikmeter. Du kan tjekke radon-niveauet for dit område her.

Statens Institut for Strålehygiejne, Forskningscenter Risø samt Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse kortlagde i 2001 radonforholdene i danske boliger.

Der blev på den baggrund fremstillet et kort, som kommune for kommune angiver andelen af enfamiliehuse med værdier over 200 Bq/m3. Kortlægningen viser, at 4,6 procent af boligerne, svarende til 65.000 huse, har en koncentration af radon, der er højere end den daværende vejledende grænseværdi på 200 Bq pr. kubikmeter. I oktober 2009 blev grænseværdien sænket til 100 Bq pr. kubikmeter. 

Denne kortlægning er udført ud fra relativ få målinger og er altså kun et eksempel over mulig forekomst af radon. Det aktuelle radon niveau i boligen findes ved måling med dosimeter eller andet måleudstyr. Dosimeter anbefales, da dette er en anderkendt målemetode og resultater fremkommer ved en laboratorietest af den radoneksponerer film i dosimetret.

Rent geografisk er spredningen stor. Der er konstateret meget begrænset udsivning i boliger beliggende i Vest- og Nordjylland samt i Nordsjælland. Eksempelvis har mindre end 1 procent af boligerne i Nordjylland en radonkoncentration på over 200 Bq pr. kubikmeter. 

Vær opmærksom på, at der kan være stor lokal variation i forekomsten af radon, hvor mængden af radon kan svinge en del fra hus til hus. Radonkortet kan derfor kun bruges til at give et praj om, hvorvidt din bolig befinder sig i et risikoområde. 

Desuden afhænger radon indholdet i boligen i høj grad af, hvor tæt din bolig er mod jorden. Har huset kælder, vil koncentrationen af radon være størst i selve kælderen og knap så udtalt i stueetagen. Er huset derimod bygget uden kælder, vil radonmængden i stueetagen angivelig være større end i et tilsvarende hus med kælder. 

Hvordan finder radon vej til dit hus?

Se Youtube film fra Realdania her —> og kom tilbage ved at trykke “<-“ i skærmens øverste venstre hjørne

Hvilken sundhedsskadelig virkning har radon? 

Radon kan være katastrofalt for dit helbred, fordi gasserne nedbrydes til andre radioaktive stoffer, som kan sætte sig på partikler som fx støv og røg. Når du trækker vejret og inhalerer disse partikler, kommer de radioaktive stoffer ned i lungerne, hvor en del af dem kan blive siddende og afgive farlig stråling. Du kan hverken lugte, smage eller føle radon. 

Ifølge Sundhedsstyrelsen er radon medvirkende årsag til omkring 300 dødsfald forårsaget af lungekræft i Danmark hvert år. Det svarer til, at cirka 9 procent lungekræftdiagnoser er forårsaget af radon. 

En undersøgelse, Kræftens Bekæmpelse har lavet i samarbejde med Risø DTU, Statens Institut for Strålebeskyttelse, Kort & Matrikelstyrelsen og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark & Grønland, viser desuden, at børn med al sandsynlighed kan risikere at få lymfatisk leukæmi, hvis de bliver udsat for store mængder radon. Konkret har børnene ifølge undersøgelsen 63 procent større risiko for at få lymfatisk leukæmi i forhold til de steder, hvor der er mindst radon. (Kræftens Bekæmpelse understreger, at der skal flere studier til, før det er muligt at kæde øget risiko for leukæmi hos børn sammen med radoneksponering). 

Rygere og ikke-rygere forøger deres risiko for lungekræft med samme faktor, når de udsættes for radon. Men da rygere i forvejen har 25 gange større risiko for at pådrage sig lungekræft end ikke-rygere, er det især kombinationen af rygning og radon, der medvirker til størsteparten af de radonrelaterede dødsfald. 

Sundhedsstyrelsen bemærker imidlertid, at de sundhedsskadelige konsekvenser ved radonforurening også er betydelige for ikke-rygere. Der er desuden evidens for, at risikoen for at udvikle lungekræft stiger, hvis du er udsat for radonholdig luft igennem flere år. 

Hvor mange danskere påvirkes af radon?

Estimater fra Sundhedsstyrelsen peger på, at omkring 350.000 enfamiliehuse i Danmark har radonkoncentrationer over 100 Bq/m3, mens omkring 65.000 boliger ligger over 200 Bq/m3.

Hvor meget radon må der være i din bolig?

Verdenssundhedsorganisationen WHO har tidligere anbefalet 100 Bq/m3 som den maksimale koncentration af radon i luften i hjemmet. Samme standard har dannet grundlag for det krav i Bygningsreglement (BR10) om, at der i nybyggede huse og ved omfattende renoveringer af eksisterende huse skal sikres, så middelværdien er under 100 Bq/m3. 

Der bliver imidlertid ikke stille krav til mængden af radon i ældre huse. Siden 1998 har Bygningsreglementet dog indeholdt en anbefaling om et radonniveau på maksimalt 200 Bq/m3. 

Hvad er grænseværdien for radon?

Den gennemsnitlige koncentration af radon i danske enfamiliehuse ligger på 59 Bq pr. kubikmeter, hvilket ikke bør give anledning til bekymring. Myndighederne i Danmark og en række andre lande har fastsat en vejledende grænseværdi for radon. Den var tidligere 200 Bq pr. kubikmeter, men i oktober 2009 blev den sænket til 100 Bq pr. kubikmeter. 

En undersøgelse, som Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) foretog i 2008 om “Radonkoncentration i nye enfamiliehuse” viste, at radonforekomsten er faldet mærkbart, efter at der i 1998 indførte krav om radonsikret byggeri. 

Hvornår er en radonmåling aktuel?

Som udgangspunkt er en radonmåling mest aktuel, hvis dit hus er placeret direkte på grundplanet, da størsteparten af radon i husets indeklima er trænger ind i boligen fra jorden. Bor du i lejlighed, vil radon have sværere ved at finde vej ind i dit hjem.

Hvor stor risikoen er for radon afhænger af husets beliggenhed, byggeår og stand. Især i ældre huse, hvor der er tydelige tegn på utætheder i husets konstruktioner mod jorden, kan det være en god idé at måle.

Der er en række faktorer, som øger risikoen for forhøjet radonniveau i boligen:

  • Beliggenhed. Bor du i en landsdele med meget radon i undergrunden og ligger dit hus i et område, hvor mange huse har et højt indhold af radon i indeluften, vil risikoen være større.
  • Husets form. Bor du i etplanshus, vil radon trænge direkte op i beboelsesdelen af dit hus. Har du kælder eller krybekælder, vil kælderen i nogle tilfælde kunne fungere som en buffer for radonindtrængning.
  • Byggeår. Bor du i et nyere hus opført efter kravene i bygningsreglementerne BR10 eller BR15 (d.v.s. bygget efter år 2010), er risikoen lavere.
  • Utætheder i konstruktioner mod jord. Er der tydelige utætheder i husets konstruktioner mod jorden, trænger radon nemmere ind. Det sker gennem revner, sprækker og ved rørgennemrøringer. Mange gange kan utæthederne dog være svære at se, da de ofte af skjult af en gulvbelægning. Et kedeligt tegn er hvis der trænger myrer ind i huset.
  • Anvendelse af huset. Radonniveauerne er ofte højest i kælderen. Bruger du din kælder til kontor eller hobbyrum, vil det være en god idé at måle for radon.

Hvordan undersøger du, om der er radon i boligen?

Vurderer du at dit hus kan være i risikogruppen, er det en god ide at undersøge radonindholdet i boligen. 

Radonmålingen bør iværksættes hurtigst muligt. Den endelige radonmåling bør foretages i fyringsperioden fra oktober til april. Det skal dog ikke afholde dig fra at foretage en måling straks – for at indikerer det omtrentlige radonniveau. 

En undersøgelse af radonindholdet i boligen er særlig relevant for ældre boliger, og specielt i de tilfælde hvor du benytter kælderen som opholdsrum.